Politik for refundering | Salgs- og leveringsbetingelser
1. Anvendelse og gyldighed
Nærværende salgs- og leveringsbetingelser gælder for samtlige tilbud, salg og leverancer fra INDVENDIGE DØRE Aps medmindre en eller flere af bestemmelserne er fraveget ved udtrykkelig, skriftlig aftale.
2. Tilbud/Ordrer
INDVENDIGE DØRE Aps udsteder skriftlig ordre på såvel mundtligt som skriftligt afgivne bestillinger. Ingen ordre bliver igangsat før kunden skriftligt, evt. pr e-mail har godkendt denne. Ændringer herefter kan ikke forventes imødekommet uden en merpris. Tilbud er gældende 30 dage fra tilbudsdato medmindre andet er aftalt og prisen er baseret på en samlet bestilling.
3. Målangivelse og udførelse
Anførte mål opgives altid som bredde x højde. Profileringer, detailkonstruktioner, og materialevalg er den til enhver tid gældende standard for INDVENDIGE DØRE Aps. Afvigelser herfra skal, for at være gældende, være noteret på ordrebekræftelsen. Ved genbestillinger opgives tidligere fakturanumre af hensyn til valg af profil og konstruktionstype.
4. Registrering af oplysninger
INDVENDIGE DØRE Aps registrerer dit navn og din adresse samt eventuel faktura i vores kundekartotek i forbindelse med køb, tilbudsafgivelse samt brochurerekvirering. Oplysningerne videregives ikke, men INDVENDIGE DØRE Aps beholder registreringen i fem år. INDVENDIGE DØRE Aps anvender cookies på Internetsiden til ordresystemet. Der gemmes ikke andre data end ordrenummeret samt navn, adresse, telefonnummer og mailadresse. Ved betaling med kreditkort sker registrering via en sikker server, hvor oplysningerne krypteres.
5. Fortrydelsesret
Ved afgivelse af tilbud fra sælgers forretningssted har køber ingen fortrydelsesret, når bindende købsaftale er indgået
Ved e-handel i forbrugerkøb gives der 14 dages fortrydelsesret fra varen er leveret. Denne fortrydelsesret gælder kun for vores lagervarer og gælder ikke for produkter, der produceres efter kundespecifikationer – herunder maling. Fortrydelse vedrørende internetbestilling af produkter, der produceres efter kundespecifikationer, kan ske frem til igangsættelsen af produktionen. Fortryder du købet af en lagervare, skal du, for egen regning, sende varen tilbage til nedenstående adresse senest den 14. dag efter modtagelsen. Ved returnering af en vare skal den være i original emballage og i samme stand og mængde, som den er modtaget. Benytter du dig af fortrydelsesretten, vil du få dine penge tilbage, så snart vi har modtaget varen retur og haft lejlighed til at undersøge den. Pengene vil blive overført til din konto.
6. Priser
INDVENDIGE DØRE Aps angivne priser er i danske kroner inkl. moms og afgifter, men ekskl.
Fragtomkostninger
7. Levering m.v.
Levering sker med fragtmand eller montør for købers regning til brofaste øer i Danmark. Herudover aftales individuelt fragtpriser og vilkår. Levering anses for sket, når varen er overgivet til en fragtfører, der har påtaget sig forsendelsen. Køber overtager risikoen for varen ved sælgers overgivelse af varen til fragtfører. Levering sker normalt inden for 3-70 arbejdsdage efter, at bestillingen og betalingen er modtaget. Ved forsinkelse informeres køber pr. e-mail, brev eller telefon. Levering sker til leveringsadresse ifølge ordrebekræftelsen. Køber bærer risiko for at fuldt læsset lastvogn kan køre frem til anviste aflæsningssted. Ventetid og unødig forlængelse af aflæsningstid debiteres kunden. Levering er, hvis ikke andet er angivet i ordrebekræftelsen, til fortovskant og køber er ansvarlig for at skaffe evt nødvendig hjælp til aflæsningen.
8. Montering
Hvor INDVENDIGE DØRE Aps foretager montering gælder følgende: Eventuelle efterreparationer i
forbindelse med løstsiddende murværk, puds, og lign. udbedres af bygherren, hvis ikke andet fremgår af ordrebekræftelsen. Montagen består af standardmontage som er beskrevet på INDVENDIGE DØRE Aps´S gældende montagebilag, hvis ikke andet fremgår af ordrebekræftelsen. Bygherren på-tager sig at fjerne gamle materialer og almindelig oprydning efter montage medmindre andet fremgår af ordre-bekræftelsen.
9. Betaling
Købesummen er forfalden til kontant betaling, med mindre andet er skriftligt aftalt på ordrebekræftelsen, senest 7 dage efter godkendelse af ordrebekræftelsen. Endelig faktura fremsendes, når levering har fundet sted. Ved betaling efter forfaldsdagen er INDVENDIGE DØRE Aps berettiget til at beregne sig renter, rykkergebyrer etc. I henhold til den til enhver tid gældende rente- og inkassolovgivning. Køber har ikke ret til at foretage modregning/tilbageholde nogen del af købesummen som sikkerhed for opfyldelse af mulige modkrav mod INDVENDIGE DØRE Aps, idet en sådan tilbageholdelse vil være at betragte som væsentlig misligholdelse af købsaftalen. Hvis der i en leverance viser sig fejl eller mangler, berettiger det ikke til at holde hele restbetalingen tilbage.
10. Ejendomsforbehold
Såfremt det undtagelsesvist skriftligt er aftalt med køber, at denne skal have udleveret varen inden den fulde købesum er erlagt, forbeholder INDVENDIGE DØRE Aps sig med de begrænsninger, der følger af de ufravigelige retsregler, ejendomsretten til det solgte, indtil hele købesummen med tillæg af påløbne omkostninger er betalt til INDVENDIGE DØRE Aps uanset om det leverede er monteret. I så fald har INDVENDIGE DØRE Aps krav på erstatning for den stedfundne værdiforringelse.
11. Undersøgelsespligt
Køber er forpligtet til straks ved modtagelsen af en vare at foretage de fornødne undersøgelser til konstatering af eventuelle mangler ved det leverede. Evt. transportskader skal straks påføres fragtbrevet. Ren kvittering for modtagelse af transportskadede varer betyder at retten til reklamation bortfalder.
12. Reklamation
Køber skal give skriftlig meddelelse direkte til INDVENDIGE DØRE Aps om fejl/mangler uden ugrundet ophold, dog senest tre dage efter, at manglen er eller burde have været opdaget. Den skriftlige reklamation skal indeholde en specifikation af den påståede mangel. Såfremt køber ikke reklamerer over en mangel inden den ovenfor angivne frist, mister køber retten til at fremsætte krav som følge af manglen. Enhver reklamation skal senest være gjort gældende over for INDVENDIGE DØRE Aps inden 2 år ved forbrugerkøb, ellers inden 1 år efter leveringstidspunktet. Overholder køber ikke denne frist, mister køber retten til at påberåbe sig manglen. Reklamationsretten bortfalder: hvis varerne ikke er opbevaret tørt og sikkert efter levering eller hvis køber ikke har monteret varerne korrekt.
13. Ansvars- og erstatningsbegrænsning
Mangelsansvar: Såfremt en mangel konstateres, er INDVENDIGE DØRE Aps´S ansvar altid og i enhver situation begrænset til efter INDVENDIGE DØRE Aps valg at foretage omlevering, afhjælpning eller at meddele køber et af INDVENDIGE DØRE Aps fastsat rimeligt forholdsmæssigt afslag. Køber kan ikke gøre andre misligholdelsesbeføjelser gældende.
Forsinkelse:
INDVENDIGE DØRE Aps er, iht. dansk rets almindelige regler, ansvarlig for tab, som skyldes forsinkelse med levering. Køber kan ikke nægte modtagelse med mindre forsinkelsen kan betegnes som værende væsentlig, hvilket tidligst anses at være tilfældet efter 30 dage.
Produktansvar:
For produktansvar er INDVENDIGE DØRE Aps alene ansvarlig i henhold til de ufravigelige bestemmelser i dansk produktansvarslovgivning. INDVENDIGE DØRE Aps fraskriver sig derudover ansvar for produktskader på ethvert grundlag, herunder – men ikke begrænset til – skade på bygningskonstruktioner, installationer, tabt arbejds-fortjeneste, driftstab, avancetab og ethvert andet indirekte tab. Produktansvaret kan beløbsmæssigt ikke overstige dækningen på
INDVENDIGE DØRE Aps´S produktansvarsforsikring. Køber er forpligtet til uden ugrundet ophold skriftligt at give meddelelse til INDVENDIGE DØRE Aps såfremt køber bliver bekendt med, at der er opstået skade forårsaget af det købte, at tredjemand påstår, at der er indtrådt skade eller at der er fare for, at der vil indtræde en sådan skade. I den udstrækning INDVENDIGE DØRE Aps måtte blive pålagt ansvar overfor tredjemand er køber forpligtet til at holde INDVENDIGE DØRE Aps skadesløs i samme omfang, som INDVENDIGE DØRE ApsS ansvar er begrænset i henhold til nærværende punkt. Ansvars- og erstatningsbegrænsning generelt: INDVENDIGE DØRE Aps er i øvrigt ikke ansvarlig over for køber, såfremt force majeure hindrer/forsinker sælgers opfyldelse af aftalen – herunder strejke, lockout, krig vareknaphed, mangler eller forsinkelse ved leverancer fra leverandører, manglende transportmuligheder eller andre omstændigheder som sælger ikke har indflydelse på. I så fald er INDVENDIGE DØRE Aps berettiget til at udskyde levering, indtil opfyldelseshindringen er ophørt eller alternativt ansvarsfrit annullere aftalen helt eller delvist. INDVENDIGE DØRE Aps er ikke ansvarlig for hverken direkte eller indirekte tab forårsaget af en mangelfuld vare, herunder – men ikke begrænset til – enhver form for skade på bygningskonstruktioner, installationer, driftstab, avancetab, tabt arbejdsfortjeneste m.v. INDVENDIGE DØRE ApsS erstatningsansvar ved mangler og forsinkelser er opgjort i henhold til dansk rets almindelige regler, begrænset til maksimalt 25% af fakturaprisen for den pågældende leverance. Denne ansvarsbegrænsning finder dog ikke anvendelse, såfremt der er tale om grov uagtsomhed. I forbrugerkøber gælder ovennævnte betingelser ligeledes, dog med de begrænsninger, der følger af de beskyttelsespræceptive regler i købelovens kapitel om forbrugerkøb.
14. Værneting
Enhver uenighed eller tvist mellem INDVENDIGE DØRE Aps og køber skal afgøres i henhold til dansk ret ved INDVENDIGE DØRE Aps´S hjemting, retten i Sønderborg med bitingsted i Haderslev. INDVENDIGE DØRE Aps kan dog til enhver tid vælge at retsforfølge køber ved købers hjemting.
15. Vigtige bilag til tilbud/ordrebekræftelser
BEMÆRK at der på INDVENDIGE DØRE Aps´S hjemmeside kan findes følgende bilag:
– Ovenstående salgs- og leveringsbetingelser
– Montagebilag som beskriver montage af Indvendige døre
Alle bilag kan rekvireres ved at kontakte INDVENDIGE DØRE Aps.
Haderslev, Oktober 2025
Mere om politik for refundering
Hvis man har tvivl eller spørgsmål til vores ovenstående politik for refundering, så er man velkommen til at henvende sig til os på info@indvendigedore.dk